Kommunikation

Jeg lægger vægt på gensidig forståelse og kommunikation med mine ryttere. Det er vigtigt for mig at rytteren lærer om sin egen anatomi, hestens biomekanik og begges rideteori, så at rytteren både kan se og mærke når hesten går korrekt, og ikke mindst når rytteren selv sidder i balance. Jeg rider med glæde mine rytteres heste, da det bliver meget lettere for mig at undervise rytteren, når jeg selv har mærket, hvordan hesten reagerer/arbejder, samtidig kan jeg videre uddanne hesten, så rytteren lettere lærer nye øvelser/kommer videre. Jeg kræver ikke meget af hesten de første gange, jeg rider den, da jeg gerne vil bruge nogle gange på at lære den at kende, og finde ud af hvilket signaler den reagerer for m.m.

Det er en fordel for både rytteren og hesten, at de kun modtager undervisning fra den samme. Der er mange måder at komme til Rom på og det kan forvirre både hest og rytter at skulle forholde sig til flere måder at komme til Rom på samme tid. Rytteren kan muligvis klare det, men det kan hesten ikke, den kan ikke forholde sig til, at den skal gå på den ene måde den ene dag og den anden måde den anden dag. Det skaber en forvirret og frustreret hest.

Scroll to Top